Uddelinger

Frobeniusfondens store pris til markant kirkemusiker 2021

Årets modtager af Frobeniusfondens store pris er organist og kantor ved Trinitatis Kirke i København Søren Christian Vestergaard. Han får prisen for en enestående indsats som musiker, pædagog og formidler af kirkemusik i almindelighed og orglet i særdeleshed.

Søren Christian Vestergaard tog kirkemusikalsk diplomeksamen fra Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg og uddannende sig med studier i solistklasse ved konservatoriet i København suppleret med deltagelse i mesterkurser og studierejser til blandt andet Hamborg og Wien.

Musikken har en helt central placering i Trinitatis Kirke, ikke ved siden af forkyndelsen men som en integreret del af denne, og under Søren Christian Vestergaards musikalske ledelse får gudstjenesten et udtryk, der på én gang opleves fornyende og alligevel er stærkt forankret i traditionen.

Frobeniusfondens store pris er på 250.000 kr., og prisoverrækkelsen finder sted ved en koncert i Trinitatis Kirke fredag den 1. oktober, hvor Søren Christian Vestergaard udover at være solist i en række orgelværker også vil dirigere kirkens kor, Trinitatis Kantori og Barokorkester.

Organist og kantor Søren Christian Vestergaard (fotograf: Rasmus Kure Thomsen)

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris til domorganist Henrik Skærbæk Jespersen fredag den 30. oktober 2020 i Haderslev Domkirke

Lad mig indledningsvis takke Haderslev Domkirkes menighedsråd for at give Frobeniusfonden mulighed for at overrække fondens store pris ved denne koncert. Det er de bedst tænkelige rammer, der så yderligere føles særdeles relevante i betragtning af, hvem pristageren er.

Jeg vil også gerne takke biskop Marianne Christiansen for velkomsten og ordene om musikken i gudstjenesten, der så smukt rammer begivenheden ind i det helt centrale, at formidle budskabet om Jesus Kristus.

Og så til pristageren, som er Henrik Skærbæk Jespersen, domorganist ved kirken her. Nu har vi hørt Henrik spille på kirkens orgel, og det er vel i sig selv nok som motivation for af Henrik får Frobeniusfonden store pris. En fremragende organist, og hvad kan vi som fond med rødder i orgelbyggeriet Frobenius ønske os mere?

Ja, vi kan faktisk ønske os en hel del mere, og ifølge fondens fundats gives prisen ikke alene på grund af fremragende egenskaber på orgelbænken – men det hjælper – prisen gives også på baggrund af mere vidtrækkende indsatser, blandt andet udbredelse af kirkemusik og uddannelse af unge. Henrik opfylder netop disse betingelser på fremragende vis, og han lever dermed op til væsentlige elementer af fondens fundats.

Henrik har en solid orgeluddannelse bag sig, uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium med Christian Blom Hansen og Søren Christian Vestergaard som lærere, og med videre studier hos professor Hans Fagius, samt mesterkurser med førende europæiske organister. Han blev ansat her i Domkirken i 2007 og udnævnt til domorganist i 2011, så dette unge menneske har allerede 12-13 år på bagen i denne vidunderlige kirke. Og han har ikke ligget på den lade side.

To ting ligger især Henrik stærkt på sinde. Det ene er korarbejdet med det drengekor han igennem årene har opbygget til et omfang af 65 sangere. Koret har opnået et særdeles højt kvalitetsniveau, og det er derfor efterspurgt over hele Danmark og har herudover optrådt mange steder i udlandet. Det kræver helt særlige pædagogiske evner at opbygge, rekruttere og fastholde et kor af denne størrelse og type. Og det vel at mærke pædagogiske evner, der ikke alene er at finde i det musikpædagogiske.

Det andet område udspringer af koret og har fået en helt selvstændig og vidtrækkende betydning. Det er ”orgeldrengene”, der udsprang af nogle drenges interesse for orglet, og det har så udviklet sig til det helt fantastiske projekt af rekruttere – om jeg så må sige – nye organister eller i hvert fald studerende i en meget tidlig alder. Nogle er på vej, nogle spiller allerede til gudstjenester i lokale kirker. Igen formår Henrik at tilføre andet end musikken i denne indsats, og det er ikke blot det pædagogiske håndelag, men også det man kunne kalde sociale relationer.

Så argumenter er der nok af, og derfor er det mig en glæde på Frobeniusfonden vegne at overrække fondens store pris på 250.000 kr. til Henrik Skærbæk Jespersen. Udover beløbet får du dette diplom som bevis på hæderen.

Hjertelig tillykke!

Ved prisoverrækkelsen talte Biskop Marianne Christiansen. Hun bød velkommen til domkirken og talte blandt andet om musikkens rolle i gudstjenesten.

Tør end nogen ihukomme
hjertets søde morgendrøm,
mindes, trods al verdens domme,
Zion med en tårestrøm?
Mægter nogen end at stemme
harpen dybt til orgelklang?
Vover nogen end at nemme,
end at kvæde Zions sang?

                                            (Den Danske Salmebog nr. 348)

Det er en salme af Grundtvig om at turde længes efter Guds rige og håbe på, at det bryder igennem med retfærdighed og fred og glæde, og få lov at opleve det i gudstjenesten.

At håbe på det betyder at synge sange om det og at stemme harpen dybt til orgelklang. Øverst oppe på orglet her i Haderslev domkirke står Kong David med sin harpe. Lyden, der bruser, bølger, ånder fra det store orgel, er som klange fra Davids harpe: Musikken, der gennem årtusinder har båret og fortolket trøsten og kraften i Guds ord. Orglets dybe toner og uendeligt sammensatte klange tolker hjertets længsel efter Gud og vores glæde og sorg.

Ordet orgel kommer af organum, et organ .- det betyder egentlig et værktøj eller instrument, men også – ifølge ordbogen:  ”de enkelte (særligt afgrænsede og specielt byggede) dele af dyre- ell. plantelegemet, som tjener til at udføre en vis (for livsvirksomheden nødvendig) funktion.” (Ordbog over Det Danske Sprog)

Sådan et organ er orglet. Dets mange dele udfører tilsammen en livs-vigtig funktion – både for sangen og bønnen i gudstjenesten og for vores liv: Musikken giver os luft og åbner vores sind og følelser, så vi opdager, at vi ikke er alene med dem, og musikken lovpriser Gud. I en tid, hvor vi i nogen grad er isoleret fra hinanden, har vi nok alle fået en endnu større erfaring af musikkens kraft og den dybe orgelklangs betydning

I dag kan vi glæde os over, at Frobeniusfondens store pris bliver tildelt domorganist Henrik Skærbæk Jespersen – netop for at åbne kirkemusikkens og orgelmusikkens livsvigtige rum for os alle og i særdeleshed for børn og unge. Både som musiker og som korleder og underviser formidler Henrik musikkens gave. Sammen med kollegerne her ved domkirken og med opbakning fra menighedsrådet og med kommunens positive interesse har Henrik skabt et kirkemusikalsk kraftcenter her i Haderslev, musikalsk og sangligt. Det er til glæde for os alle og ikke mindst for de mange børn og unge, som her møder den dybe klang og høje sang, som rører hjertet og eksistensen og beriger deres liv varigt. Der er faktisk livs-vigtigt, vigtigt for livet, at børn og unge kan opleve befrielsen og glæden i kirkemusikken og orgelklangen, og det kaster du, Henrik, alle dine kræfter og dine store evner ind på.

Derfor er det en glæde for os alle, at Frobeniusfonden har valgt at tildele dig den store pris i påskønnelsen af din store indsats netop for det.

Soli Deo Gloria står der på orglet – Alene Guds er æren.

Det er det store perspektiv i al kirkemusik. Den løfter os udover os selv og giver os at være sammen i et klangrum, der rummer både vores bøn og klage og lovsang. Og øverst står så kong David med sin harpe og minder om Davidssalmerne i Biblen – og også om, at der skal instrumenter til.  I Det gamle Testamentes Salmer, Davidssalmerne, tales der om, at det ikke kun er menneskene, der synger lovsang, men hele skaberværket: Naturen, bjergene jubler og skovene råber, havet drøner, alt, hvad som fuglevinger og ånde fik, skal lovsynge Herren.

Orglet er som en klang af skaberværket. Materialet, træet metallet, luftstrømmen, elektriciteten – alt bringes til at klinge, råbe, brøle, hviske og synge – med de store lunger og de mægtige træpiber, der bringer hele kirken og alle kroppe til at vibrere og de bittesmå fløjtende stemmer som fuglestemmer. ”Instrumenternes dronning” kaldes orglet med rette. Det er både et udtryk for skaberværkets jubel, og et billede af den menighed og menneskehed, som synger: Her er små og store piber, forskellige materialer og klange, men fyldt af den samme ånd, den samme luftstrøm, som skaber lyden og samklangen som i et stort kor.

Soli Deo Gloria, Gud alene æren! –  men derfor er det alligevel rigtigt og dejligt, at også musikeren og organisten, underviseren og korlederen skal prises. Tak og tillykke!

Marianne Christiansen, d. 30. oktober 2020

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris den 31. oktober 2019

Som formand for Frobeniusfonden er det mig en stor glæde at skulle overrække fondens store pris netop i aften her ved afslutningen af Odense Internationale Orgelfestival. Og glæden bliver endnu større, fordi jeg skal overrække prisen til et multimusikmenneske, der ikke alene i sin spændvidde når langt ud med basis i sin forankring som organist, men som også er en international musiker af stort format – og med en solid forankring i det danske musikliv – og ikke mindst kirkemusikliv.

Modtageren af Frobeniusfondens store pris på 250.000 kr. er Bine Bryndorf, der om nogen har sat sit præg på kirke- og orgelmusik gennem de seneste årtier. Og hun er heldigvis midt i sin karriere og favner bredere end nogensinde.

Bine Bryndorf er uddannet i Wien, Saarbrücken, Paris og Boston, og hun blev i 1994 ansat ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i en meget ung alder. Hun fratrådte sit professorat i orgel og kirkemusik i 2017 for at hellige sig udøvelsen af musikken. At der nok også lå en slet skjult kommentar til udviklingen på en højere læreanstalt er vist ingen hemmelighed. Undervisning varetager hun dog fortsat men nu via en professorstilling i orgel ved Royal Academy of Music i London.

Siden 2017 har Bine Bryndorf været slotsorganist ved Frederiksborg Slotskirke, men fra 1. januar skiftes Hillerød ud med Roskilde, idet Bine Bryndorf tiltræder som domorganist i Roskilde Domkirke.

Bine Bryndorf har en stor international aktivitet. Hun i optræder ofte ved koncerter rundt omkring i verden, og hun er et efterspurgt jury- medlem ved konkurrencer. Hun har i øvrigt selv vundet priser ved flere konkurrencer.

Der kunne tales længe om Bine Bryndofs omfattende karriere. Du startede heldigvis tidligt, og du har sat et markant aftryk på mange af de organister, vi hører i kirkerne i dag. Men nu til de synlige beviser på den velfortjente hæder, du får i dag, et diplom, et billede – en fotogravure af kunstneren Maj-Britt Boa – og blomster.

Tillykke med Frobeniusfondens store pris!

Frobeniusfondens store pris 2019 til Bine Bryndorf

Det er et multimusikmenneske, der får Frobeniusfondens store pris. Bine Bryndorf har om nogen sat sit præg på kirke- og orgelmusik gennem de seneste årtier. Og hun er heldigvis midt i sin karriere og favner bredere end nogensinde.

Bine Bryndorf blev i 2017 ansat som slotsorganist ved Frederiksborg Slotkirke, der udover at fungere som almindelig sognekirke har en enestående historisk og kulturel placering også med hensyn til orgler. I Kirken står det verdensberømte Compenius orgel fra 1600-tallet, som der gives koncert på hver torsdag. Arbejdet med kirkemusikken i det historiske og overvældende kirkerum har stor betydning for Bine Bryndorf, herunder spændvidden fra den nutidige gudstjeneste til århundreders orgeltradition.

Bine Bryndorf er uddannet i Wien, Saarbrücken, Paris og Boston, og hun blev i 1994 ansat ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i en meget ung alder. Hun fratrådte sit professorat i orgel og kirkemusik i 2017 for at hellige sig udøvelsen af musikken. Hun når dog også at varetage en professorstilling i orgel ved Royal Academy of Music i London. Det er i øvrigt kendetegnende for Bine Bryndorf, at hun har en stor international aktivitet. Hun i optræder ofte ved koncerter rundt omkring i verden, og hun er et efterspurgt jury- medlem ved konkurrencer. Hun har i øvrigt selv vundet priser ved flere konkurrencer.

Kammermusikken er et vigtigt element i Bine Bryndorfs karriere, og hun er uddannet som cembalist. Hun optræder regelmæssigt i små ensembler og med kammerorkestre og kor. I det hele taget er det en særdeles engageret musiker, der modtager Frobeniusfondens store pris.

Bine Bryndorf tiltræder som domorganist ved Roskilde Domkirke 1. januar 2020.

Prisen overrækkes ved Odense Internationale Orgelfestival afslutning den 31. oktober.

Frobeniusfonden

Fonden blev stiftet i 1983 og er i dag eneejer af det orgelbyggeri, som Theodor Frobenius grundlagde i 1909. Fonden yder støtte til opførelse, forskning og formidling af kirkemusik i bred betydning, der uddeles legater til studerende ved musikkonservatorierne og musikskolerne, og der gives støtte til initiativer for at gøre børn og unge interesserede i orglet. Denne støtte gives blandt andet via Orgelklubben.

Yderligere informationer hos fondens formand Torben Larsen på telefon 40 41 44 43

Foto: Maj-Britt Boa

Frobeniusfondens store pris til organist Jakob Lorentzen

Bestyrelsen for Frobeniusfonden har besluttet at tildele Jakob Lorentzen fondens store pris på 250.000 kr. Prisen gives som en hæderspris og anerkendelse af Jakob Lorentzens betydelige indsats i dansk musikliv i almindelighed og indenfor det kirkemusikalske område i særdeleshed.

Jakob Lorentzen er organist ved Holmens Kirke og Christianborg Slotskirke og har skabt nye koncerttraditioner, der styrker interessen for kirkemusik og løfter Gudstjenesten. Samtidig har Jakob Lorentzen gennem initiativer og som pædagog udviklet kormusik og kammermusik på flere fronter. Initiativerne er mange og virketrangen synes uudtømmelig.

Jakob Lorentzen er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som elev af professor Grethe Krogh og professor Hans Fagius. Herudover har han gennemført videregående studier ved konservatoriet i Paris som elev af Susan Landale. Han aflagde solisteksamen i Paris med den højeste udmærkelse ”pris de virtuosité”.

Hædersprisen overrækkes i Holmens Kirke fredag den 16. november kl. 17.00, hvor der bliver lejlighed til at høre prismodtageren spille. Alle er velkommen.

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris til Jakob Lorentzen
I Holmens Kirke fredag den 16. november 2018

Kære Jakob. Da jeg skulle forberede denne tale til dig her ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris var min første tanke naturligt nok at se på dit CV og din biografi. Imponerende hvad du har nået her indtil midten af din karriere. Du har fine uddannelser, markante stillinger, er initiativtager med hensyn til korsang, du er underviser og meget meget mere. Men det er kun rammen omkring dig, og det er ikke det du får prisen for.

Det du får Frobeniusfondens store pris for er det, der ikke kan sættes ned som facts – men som skal opleves. Sagt af en af dine faste kirkegængere: ”Du løfter musikken” og jeg vil tilføje: ”Du væver musikken og ordet sammen til det forunderlige, det uforklarlige at vi er samlet om at modtage fra Gud”.

Da vi i Frobeniusfondens bestyrelse havde besluttet, at du skulle have prisen, tænkte jeg over hvordan jeg skulle fortælle dig det. Jeg valgte at det skulle ske efter din koncert ved den 33. internationale orgelfestival i Helligaandskirken fredag den 24. august. En varm sommerdag, hvor et stort publikum havde fundet vej til kirken på Strøget for at lytte til dit orgelspil.

Du startede koncerten med at spille Niels W. Gades fantasi over ”Lover den Herre”, altså ligesom du startede arrangementet her i dag. Det var en dybt betagende oplevelse at mærke den energi, entusiasme og ånd du lagde i dit spil, og som jeg genoplevede her i aften. Hvis jeg på noget tidspunkt havde tvivlet om at vores pris skulle gå til dig (hvad jeg altså ikke havde på noget tidspunkt), så overbeviste du mig om, hvilken fantastisk musiker, du er.

Da koncerten var forbi listede jeg mig hen til trappen, der fører op til pulpituret for at få dig i tale. Men det var jeg ikke den eneste, der gjorde. En stor gruppe – fortrinsvis kvinder – kom meget hurtige end jeg op af trappen, og døren blev lukket. Jeg havde skrevet et brev til dig med beskeden om prisen, brevet var lagt i en kuvert, som jeg gerne ville overrække dig personligt, så jeg bankede på døren. Og efter nogen ventetid kom du – åbnede døren på klem, så jeg rakte brevet frem og fik vistnok fremstammet, at jeg kom fra Frobeniusfonden og bad dig åbne brevet straks.

Du fortalte mig senere, at du troede jeg var en – hvad kan man kalde det – en ”skabskomponist”? – der ville have dig til at spille og udtale dig om et lille orgelstykke, jeg havde skrevet. Sådan var det ikke, og da det gik op for dig, at brevet indeholdt en meddelelse om, at du var tildelt Frobeniusfondens store pris blev du overrasket, glad og ydmyg. Herefter sagde jeg farvel og overlod dig til dine – primært kvindelige – gæster.

Nu til selve prisen, som jo er en vaskeægte hæderspris. Den gives ikke for noget særligt, du har gjort – men for det du er for musiklivet i almindelighed og kirkemusikken i særdeleshed. At du som musiker løfter gudstjenesten fra ord til følelser, ja man kunne sige flytter oplevelsen fra hjernen til hjertet. Og det er noget ganske særligt.

Prisen er symboliseret med penge – 250.000 kr., som er overført til din konto.

Som et synligt bevis på prisen får du i dette diplom.

Og en æreskrans skal du have. Ikke til at hænge om halsen men til at hænge på væggen og forhåbentlig glæde dig over. Det er en fotogravure af kunstneren Maj-Britt Boa.

Kære Jakob – tillykke med Frobeniusfondens store pris

Frobeniusfondens store pris 2017
Karl Aage Rasmussen

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris
Karl Aage Rasmussen
I Islev Kirke onsdag den 13. december 2017

For to måneder siden afholdt Athelas Sinfonietta en koncert i anledning af Karl Aage Rasmussens 70 års fødselsdag. Koncerten var ikke på selve dagen for fødselsdagen. Fødselsdagen er nemlig i dag –den 13. december – hvor vi i Frobeniusfonden har den glæde at tildele fødselaren fondens store pris på 250.000 kr.

Nu er det selvfølgelig ikke, fordi Karl Aage Rasmussen bliver 70 år, at han får prisen. Men for et livs indsats med og for musik. Det blev vi tydeligt vidne til ved koncerten på Borups Højskole med Athelas. Der var en vekselvirkning mellem Karl Aage Rasmussen som komponist og underviser. En vekselvirkning, hvor tidligere elever hyldede deres professor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor Karl Aage Rasmussen virkede i mere end 20 år. Man mærkede et tydeligt slægtskab mellem lærer og elever.

Karl Aage Rasmussen var ansat ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus i perioden 1969 til 2008, i 20 år fra 1988 til 2008 som professor i komposition. Sideløbende med arbejdet som pædagog har han været initiativtager til en række tiltag på det musikalske område, fx kammerensemplet The Elsinore Players og Numus festivalen for ny samtidsmusik i Århus. Herudover kunstnerisk leder af en række ensembler gennem tiden, blandt andet Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Som komponist har Karl Aage Rasmussen udfoldet sig på sin egen markante måde gennem eksperimenter og nysgerrighed med hensyn til former og udtryk, hvor begreber som musik på musik og musik om musik, hvor han anvender eksisterende musik i nye sammenhænge og nye formål. Vel at mærke ikke som citater eller collager, men som små løsdele, der er vævet sammen til originale værker. Karl Aage Rasmussen arbejder senere med andre teknikker og spænder i sin kreativitet fra det matematiske i musikken til det psykologiske. Man får virkelig indtrykket af en komponist, der lever sig ind i tiden og udfordrer den.

I 1991 modtog Kar Aage Rasmussen Carl Nielsen-prisen og i 1997 Wilhelm Hansens komponistpris. Nu får han Frobeniusfondens store pris, der tildeles ham for – som der står i diplomet, der er beviset for prisen – for hans mangfoldige indsats for kulturlivet i almindelighed og musiklivet i særdeleshed, som komponist, underviser, debattør og ikke mindst som formidler til et større publikum. Og jeg vil opholde mig lidt ved Karl Aage Rasmussens indsats som formidler og debattør.

Karl Aage Rasmussen har skrevet adskillige bøger om musik. De kommer heldigvis i noget der ligner en lind strøm – så der er forhåbentlig flere på vej. Bøger om musikken på tværs, men nok så meget bøgerne om musikere og komponister.

Bøgerne er anderledes end de fleste bøger om musik. De stiller små krav til viden forud for læsningen, de bæres af stor faglig viden og indsigt, og de lever qua et engagement og ja et liv i og med musik.

Karl Aage Rasmussen fortæller selv i sin bog om Gustav Mahler om dette:

”Denne bog er hverken en gennemgribende nyfortolkning eller en detaljeret biografisk grundbog med værksanalyser. Det er en lille bog drevet af blot og bar lyst til at dele en livslang fascination af en mand og hans musik med interesserede læsere, skrevet af en komponist, hvis egen musik tidligt blev stærkt påvirket af Mahler, en bog der tegner en biografisk skitse og kaster strejflys ind over sit emne fra forskellige, også nutidige sider. Ikke mere, ikke mindre. Den stiller ingen krav om musikfaglig indsigt, kun om en vis forhåndsinteresse for Mahlers musik.”

Ikke mere, ikke mindre. Men jeg skal love for det virker. Og sådan er det med bog efter bog, senest bogen om Johannes Brahms, der på samme måde som med Mahler fører læseren hele vejen rundt om komponisten på en levende, anderledes og musisk – for ikke at sige poetisk måde.

Bøgerne er i høj grad medvirkende til, at Karl Aage Rasmussen får Frobeniusfondens pris i dag. Men der er mere. Pristageren er også en skarp debattør, og han har også bestridt en række poster i kulturlivet, der nok skulle give anledning til debat, blandt andet som medlem af Statens Musikråd og som næstformand i Det kgl. Teaters bestyrelse.

For knapt 10 år siden holdt Karl Aage Rasmussen et indlæg på en konference, som også i den grad gælder i dag, at jeg vil citere fra det. Det handler om evalueringer. Jeg citerer:

”Et tydeligt eksempel på at kulturelle værdier ikke længere svarer for sig selv, men må måles, kontrolleres og vejes, er det vældige hjul af evalueringer der snurrer i øjeblikkets kulturlandskab. Kulturfonden, de regionale kulturforsøg, den internationale kultureksport og musiklivets institutioner er blot nogle af de seneste områder dette tærskeværk er rullet igennem. Det er et kontrolinstrument af ret ny dato i den offentlige sektor, i hvert fald på kulturområdet. 80 ́ernes forvaltningsreformer med udgangspunkt i marked og management, bruger og resultatorientering er en del af baggrunden. Og den blomstrende evaluerings-branche har nu skabt en botanisk have med både spiselige og kødædende planter. Noget er vokset direkte ud af New Public Management der helst vil se alle menneskelige relationer som klient- og kundeforhold. Evalueringer er i stigende grad det afgørende kriterium ved fordeling af kunstlivets ressourcer, offentlige som private.”

Ordene gælder desværre i høj grad også i dag, 10 år efter. Godt vi har Karl Aage Rasmussen til at ruske op, godt vi har multimennesket Karl Aage Rasmussen og godt jeg får lov til som formand for Frobeniusfonden at ønske dig tillykke med fødselsdagen og Frobeniusfondens store pris.

TILLYKKE!

Torben Larsen

Frobeniusfondens store pris 2015
Professor Hans Davidsson

Tale ved overrækkelse af Frobeniusfondens store pris
Fredag den 11. december i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro

Det er første gang Frobeniusfondens store pris uddeles. Og det er en stor glæde at prisen tildeles professor Hans Davidsson. Han opfylder på alle måder fondens ønsker for en værdig prismodtager. Hans Davidsson får prisen for sin fremragende indsats som musikforsker, musikpædagog og som musiker.

Hans Davidsson er midt i en omfattende karriere, der har ført ham vidt omkring. Med afsæt i det svenske, i Göteborg, bringer det ham til USA, til Eastmann School of Music, hvor han etablerer et spændende forskningsprojekt sideløbende med en omfattende undervisningsindsats. Indsatsen i det amerikanske er markant og et fyrtårn i Hans Davidssons karriere. Men Hans Davidsson har sat sine spor i mange andre lande på en enestående måde, der nærmest kan karakteriseres som en orgelmusikkens pilgrimsfærd. Vi er i dag i Østerbros store kirke, Sankt Jakobs Kirke, navngivet efter pilgrimmenes skytengel Sankt Jakob, og lige nu er alle vi orgelentusiaster på valfart for at hylde orglet som instrument. På bedste vis illustreret med den vidunderlige musik, der for lidt siden lød fra kirkens Frobenius orgel. Hans Davidsson fører os på den færd, ligesom han har ført mange, mange musikstuderende gennem orglets og musikkens mysterier.

Selvom Hans Davidsson har bevæget sig rundt i en lang række lande, slippes tilknytningen til hjemlandet  ikke på noget tidspunkt, så sideløbende med den internationale karriere varetager Hans Davidsson meget betydelige roller og funktioner i det svenske musikliv og er altid med til at fremme interessen for orgler og orgelmusik.

Hans Davidsson spænder utrolig vidt i sin indsats for orgelmusikken. Mange hundrede års traditioner og instrumenter har hans bevågenhed, og at læse hans CV med forskningsindsats, undervisning, optræden, indsatser som jurymedlem og meget mere, tager helt pusten fra en og man stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan er det muligt?

Og hvordan er det muligt, at Hans Davidsson nu heldigvis er landet i Danmark, ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser kommende organister og udfører en betydelig indsats, der på bedste vis følger op på hans internationale karriere.

Frobeniusfonden er en forholdsvis ny fond – ikke mere end godt 10 år gammel – men etableret for at videreføre det mere end et hundrede år gamle Forbenius Orgelbyggeri, der ved sit 100 års jubilæum i 2009 kunne konstatere, at det på 100 år var blevet til ikke 100 men 1000 orgler. Sammen med en god kollega i branchen står Frobenius således for en meget betydelig del af de orgler, der er i Danmarks kirker.

At bygge et orgel og at spille orgel er andet end blot håndværk og fremførelse. Det er noget mere. Noget mere der har med rammerne og indholdet at gøre. Det kræver respekt for tidernes arkitektur og folkelige og religiøse betydning at placere orgler i kirkerne. Få dem til at passe naturligt ind i rummene og afstemme lyd og tone på en måde, der fryder og løfter menigheden. Orglet er et instrument, der har en funktion anderledes end andre instrumenter. Orglet er det, der løfter gudstjenesten ud af den profane verden og giver os følelserne af nærheden med Gud. Eller som Gustav Mahler skrev i en programnote til sin 2. symfoni – Opstandelsessymfonien –  og som jeg vil mene på smukkeste vis fortolker musikkens og orglets religiøse betydning: ”Så viser Guds kærlighed sig! Et vidunderligt mildt lys trænger gennem os helt ind i vores inderste hjerte – alt er stille og saligt! Og se: Der er ingen dom. Der er ingen synder, ingen retfærdig, ingen stor, ingen lille – der er ikke straf og ikke løn! En almægtig kærlighedsfølelse gennemlyser os med en salig viden og væren.”

Se det er kristendommens grundlag. Det er det orglet fortolker igen og igen. Og det er det dagens pristager på fornemste vis formidler gennem sin musikalske indsats som forsker, pædagog og ikke mindst som musiker.

Tillykke Hans Davidsson med Frobeniusfondens store pris!

Landskoret

Landskoret er et elitekor for både drenge og piger i alderen 12-22 år og består af ca. 35 sangere. For at synge i Landskoret skal man samtidig synge i et hjemkor fx et kirkekor eller et skolekor. Niveauet i Landskoret er højt. Optagelseskravene er – udover en smuk stemme – nodekendskab, et godt musikalsk øre og musikalsk selvstændighed. Vi lægger vægt på, at vores sangere brænder for at synge i kor og har noget på hjerte.

andskoret er det eneste elitekor af sin art i Danmark. Det samler de dygtigste sangere i hele landet, og er derfor en både musikalsk og kulturel kraft.
Koret fungerer som en spydspids for den ligestemmige, klassiske korsang i Danmark og giver hvert år ca. seks koncerter rundt om i Danmark udover koncerter i forbindelse med vores årlige sommertur.

Når man synger i Landskoret, bliver man udviklet som sanger samtidig med at man får hørelære, stemmetræning og bliver dirigeret af en af landets bedste dirigenter.

I sommeren 2015 deltog Landskoret i den europæiske korkonkurrence 2nd European Choir Games i Magdeburg under ledelse af dirigent Sigrid Damsager. Her vandt koret guld i samtlige fem konkurrencer, det stillede op i og blev kåret som europamester i “Ungdomskor for lige stemmer”.
På den baggrund gik en støttegruppe i gang med at danne et nyt fundament for at føre Landskoret videre.

andag d. 28. september 2015 stiftedes den nye forening Landskoret, der skal sørge for at drive Landskoret videre som det enestående kor, det er.
Landskoret har hidtil været finansieret af Folkekirkens Ungdomskor (FUK), men finansieringen udløb pr. 1. oktober 2015.
“Det er simpelthen for godt et kor til at forsvinde fra det danske musikliv. Landskoret har et internationalt anerkendt niveau og rummer børn og unge fra alle egne af landet, der her får en enestående musikalsk og sanglig dannelse.”

Landskoret er siden sommeren 2016 støttet af Frobeniusfonden.

(Fra Landskorets hjemmeside – www.landskoret.dk)