Uddelinger

Frobeniusfondens store pris til organist Jakob Lorentzen

Bestyrelsen for Frobeniusfonden har besluttet at tildele Jakob Lorentzen fondens store pris på 250.000 kr. Prisen gives som en hæderspris og anerkendelse af Jakob Lorentzens betydelige indsats i dansk musikliv i almindelighed og indenfor det kirkemusikalske område i særdeleshed.

Jakob Lorentzen er organist ved Holmens Kirke og Christianborg Slotskirke og har skabt nye koncerttraditioner, der styrker interessen for kirkemusik og løfter Gudstjenesten. Samtidig har Jakob Lorentzen gennem initiativer og som pædagog udviklet kormusik og kammermusik på flere fronter. Initiativerne er mange og virketrangen synes uudtømmelig.

Jakob Lorentzen er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium som elev af professor Grethe Krogh og professor Hans Fagius. Herudover har han gennemført videregående studier ved konservatoriet i Paris som elev af Susan Landale. Han aflagde solisteksamen i Paris med den højeste udmærkelse ”pris de virtuosité”.

Hædersprisen overrækkes i Holmens Kirke fredag den 16. november kl. 17.00, hvor der bliver lejlighed til at høre prismodtageren spille. Alle er velkommen.

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris til Jakob Lorentzen
I Holmens Kirke fredag den 16. november 2018

Kære Jakob. Da jeg skulle forberede denne tale til dig her ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris var min første tanke naturligt nok at se på dit CV og din biografi. Imponerende hvad du har nået her indtil midten af din karriere. Du har fine uddannelser, markante stillinger, er initiativtager med hensyn til korsang, du er underviser og meget meget mere. Men det er kun rammen omkring dig, og det er ikke det du får prisen for.

Det du får Frobeniusfondens store pris for er det, der ikke kan sættes ned som facts – men som skal opleves. Sagt af en af dine faste kirkegængere: ”Du løfter musikken” og jeg vil tilføje: ”Du væver musikken og ordet sammen til det forunderlige, det uforklarlige at vi er samlet om at modtage fra Gud”.

Da vi i Frobeniusfondens bestyrelse havde besluttet, at du skulle have prisen, tænkte jeg over hvordan jeg skulle fortælle dig det. Jeg valgte at det skulle ske efter din koncert ved den 33. internationale orgelfestival i Helligaandskirken fredag den 24. august. En varm sommerdag, hvor et stort publikum havde fundet vej til kirken på Strøget for at lytte til dit orgelspil.

Du startede koncerten med at spille Niels W. Gades fantasi over ”Lover den Herre”, altså ligesom du startede arrangementet her i dag. Det var en dybt betagende oplevelse at mærke den energi, entusiasme og ånd du lagde i dit spil, og som jeg genoplevede her i aften. Hvis jeg på noget tidspunkt havde tvivlet om at vores pris skulle gå til dig (hvad jeg altså ikke havde på noget tidspunkt), så overbeviste du mig om, hvilken fantastisk musiker, du er.

Da koncerten var forbi listede jeg mig hen til trappen, der fører op til pulpituret for at få dig i tale. Men det var jeg ikke den eneste, der gjorde. En stor gruppe – fortrinsvis kvinder – kom meget hurtige end jeg op af trappen, og døren blev lukket. Jeg havde skrevet et brev til dig med beskeden om prisen, brevet var lagt i en kuvert, som jeg gerne ville overrække dig personligt, så jeg bankede på døren. Og efter nogen ventetid kom du – åbnede døren på klem, så jeg rakte brevet frem og fik vistnok fremstammet, at jeg kom fra Frobeniusfonden og bad dig åbne brevet straks.

Du fortalte mig senere, at du troede jeg var en – hvad kan man kalde det – en ”skabskomponist”? – der ville have dig til at spille og udtale dig om et lille orgelstykke, jeg havde skrevet. Sådan var det ikke, og da det gik op for dig, at brevet indeholdt en meddelelse om, at du var tildelt Frobeniusfondens store pris blev du overrasket, glad og ydmyg. Herefter sagde jeg farvel og overlod dig til dine – primært kvindelige – gæster.

Nu til selve prisen, som jo er en vaskeægte hæderspris. Den gives ikke for noget særligt, du har gjort – men for det du er for musiklivet i almindelighed og kirkemusikken i særdeleshed. At du som musiker løfter gudstjenesten fra ord til følelser, ja man kunne sige flytter oplevelsen fra hjernen til hjertet. Og det er noget ganske særligt.

Prisen er symboliseret med penge – 250.000 kr., som er overført til din konto.

Som et synligt bevis på prisen får du i dette diplom.

Og en æreskrans skal du have. Ikke til at hænge om halsen men til at hænge på væggen og forhåbentlig glæde dig over. Det er en fotogravure af kunstneren Maj-Britt Boa.

Kære Jakob – tillykke med Frobeniusfondens store pris

Frobeniusfondens store pris 2017
Karl Aage Rasmussen

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris
Karl Aage Rasmussen
I Islev Kirke onsdag den 13. december 2017

For to måneder siden afholdt Athelas Sinfonietta en koncert i anledning af Karl Aage Rasmussens 70 års fødselsdag. Koncerten var ikke på selve dagen for fødselsdagen. Fødselsdagen er nemlig i dag –den 13. december – hvor vi i Frobeniusfonden har den glæde at tildele fødselaren fondens store pris på 250.000 kr.

Nu er det selvfølgelig ikke, fordi Karl Aage Rasmussen bliver 70 år, at han får prisen. Men for et livs indsats med og for musik. Det blev vi tydeligt vidne til ved koncerten på Borups Højskole med Athelas. Der var en vekselvirkning mellem Karl Aage Rasmussen som komponist og underviser. En vekselvirkning, hvor tidligere elever hyldede deres professor i komposition ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, hvor Karl Aage Rasmussen virkede i mere end 20 år. Man mærkede et tydeligt slægtskab mellem lærer og elever.

Karl Aage Rasmussen var ansat ved Det jyske Musikkonservatorium i Århus i perioden 1969 til 2008, i 20 år fra 1988 til 2008 som professor i komposition. Sideløbende med arbejdet som pædagog har han været initiativtager til en række tiltag på det musikalske område, fx kammerensemplet The Elsinore Players og Numus festivalen for ny samtidsmusik i Århus. Herudover kunstnerisk leder af en række ensembler gennem tiden, blandt andet Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Som komponist har Karl Aage Rasmussen udfoldet sig på sin egen markante måde gennem eksperimenter og nysgerrighed med hensyn til former og udtryk, hvor begreber som musik på musik og musik om musik, hvor han anvender eksisterende musik i nye sammenhænge og nye formål. Vel at mærke ikke som citater eller collager, men som små løsdele, der er vævet sammen til originale værker. Karl Aage Rasmussen arbejder senere med andre teknikker og spænder i sin kreativitet fra det matematiske i musikken til det psykologiske. Man får virkelig indtrykket af en komponist, der lever sig ind i tiden og udfordrer den.

I 1991 modtog Kar Aage Rasmussen Carl Nielsen-prisen og i 1997 Wilhelm Hansens komponistpris. Nu får han Frobeniusfondens store pris, der tildeles ham for – som der står i diplomet, der er beviset for prisen – for hans mangfoldige indsats for kulturlivet i almindelighed og musiklivet i særdeleshed, som komponist, underviser, debattør og ikke mindst som formidler til et større publikum. Og jeg vil opholde mig lidt ved Karl Aage Rasmussens indsats som formidler og debattør.

Karl Aage Rasmussen har skrevet adskillige bøger om musik. De kommer heldigvis i noget der ligner en lind strøm – så der er forhåbentlig flere på vej. Bøger om musikken på tværs, men nok så meget bøgerne om musikere og komponister.

Bøgerne er anderledes end de fleste bøger om musik. De stiller små krav til viden forud for læsningen, de bæres af stor faglig viden og indsigt, og de lever qua et engagement og ja et liv i og med musik.

Karl Aage Rasmussen fortæller selv i sin bog om Gustav Mahler om dette:

”Denne bog er hverken en gennemgribende nyfortolkning eller en detaljeret biografisk grundbog med værksanalyser. Det er en lille bog drevet af blot og bar lyst til at dele en livslang fascination af en mand og hans musik med interesserede læsere, skrevet af en komponist, hvis egen musik tidligt blev stærkt påvirket af Mahler, en bog der tegner en biografisk skitse og kaster strejflys ind over sit emne fra forskellige, også nutidige sider. Ikke mere, ikke mindre. Den stiller ingen krav om musikfaglig indsigt, kun om en vis forhåndsinteresse for Mahlers musik.”

Ikke mere, ikke mindre. Men jeg skal love for det virker. Og sådan er det med bog efter bog, senest bogen om Johannes Brahms, der på samme måde som med Mahler fører læseren hele vejen rundt om komponisten på en levende, anderledes og musisk – for ikke at sige poetisk måde.

Bøgerne er i høj grad medvirkende til, at Karl Aage Rasmussen får Frobeniusfondens pris i dag. Men der er mere. Pristageren er også en skarp debattør, og han har også bestridt en række poster i kulturlivet, der nok skulle give anledning til debat, blandt andet som medlem af Statens Musikråd og som næstformand i Det kgl. Teaters bestyrelse.

For knapt 10 år siden holdt Karl Aage Rasmussen et indlæg på en konference, som også i den grad gælder i dag, at jeg vil citere fra det. Det handler om evalueringer. Jeg citerer:

”Et tydeligt eksempel på at kulturelle værdier ikke længere svarer for sig selv, men må måles, kontrolleres og vejes, er det vældige hjul af evalueringer der snurrer i øjeblikkets kulturlandskab. Kulturfonden, de regionale kulturforsøg, den internationale kultureksport og musiklivets institutioner er blot nogle af de seneste områder dette tærskeværk er rullet igennem. Det er et kontrolinstrument af ret ny dato i den offentlige sektor, i hvert fald på kulturområdet. 80 ́ernes forvaltningsreformer med udgangspunkt i marked og management, bruger og resultatorientering er en del af baggrunden. Og den blomstrende evaluerings-branche har nu skabt en botanisk have med både spiselige og kødædende planter. Noget er vokset direkte ud af New Public Management der helst vil se alle menneskelige relationer som klient- og kundeforhold. Evalueringer er i stigende grad det afgørende kriterium ved fordeling af kunstlivets ressourcer, offentlige som private.”

Ordene gælder desværre i høj grad også i dag, 10 år efter. Godt vi har Karl Aage Rasmussen til at ruske op, godt vi har multimennesket Karl Aage Rasmussen og godt jeg får lov til som formand for Frobeniusfonden at ønske dig tillykke med fødselsdagen og Frobeniusfondens store pris.

TILLYKKE!

Torben Larsen

Frobeniusfondens store pris 2015
Professor Hans Davidsson

Tale ved overrækkelse af Frobeniusfondens store pris
Fredag den 11. december i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro

Det er første gang Frobeniusfondens store pris uddeles. Og det er en stor glæde at prisen tildeles professor Hans Davidsson. Han opfylder på alle måder fondens ønsker for en værdig prismodtager. Hans Davidsson får prisen for sin fremragende indsats som musikforsker, musikpædagog og som musiker.

Hans Davidsson er midt i en omfattende karriere, der har ført ham vidt omkring. Med afsæt i det svenske, i Göteborg, bringer det ham til USA, til Eastmann School of Music, hvor han etablerer et spændende forskningsprojekt sideløbende med en omfattende undervisningsindsats. Indsatsen i det amerikanske er markant og et fyrtårn i Hans Davidssons karriere. Men Hans Davidsson har sat sine spor i mange andre lande på en enestående måde, der nærmest kan karakteriseres som en orgelmusikkens pilgrimsfærd. Vi er i dag i Østerbros store kirke, Sankt Jakobs Kirke, navngivet efter pilgrimmenes skytengel Sankt Jakob, og lige nu er alle vi orgelentusiaster på valfart for at hylde orglet som instrument. På bedste vis illustreret med den vidunderlige musik, der for lidt siden lød fra kirkens Frobenius orgel. Hans Davidsson fører os på den færd, ligesom han har ført mange, mange musikstuderende gennem orglets og musikkens mysterier.

Selvom Hans Davidsson har bevæget sig rundt i en lang række lande, slippes tilknytningen til hjemlandet  ikke på noget tidspunkt, så sideløbende med den internationale karriere varetager Hans Davidsson meget betydelige roller og funktioner i det svenske musikliv og er altid med til at fremme interessen for orgler og orgelmusik.

Hans Davidsson spænder utrolig vidt i sin indsats for orgelmusikken. Mange hundrede års traditioner og instrumenter har hans bevågenhed, og at læse hans CV med forskningsindsats, undervisning, optræden, indsatser som jurymedlem og meget mere, tager helt pusten fra en og man stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan er det muligt?

Og hvordan er det muligt, at Hans Davidsson nu heldigvis er landet i Danmark, ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser kommende organister og udfører en betydelig indsats, der på bedste vis følger op på hans internationale karriere.

Frobeniusfonden er en forholdsvis ny fond – ikke mere end godt 10 år gammel – men etableret for at videreføre det mere end et hundrede år gamle Forbenius Orgelbyggeri, der ved sit 100 års jubilæum i 2009 kunne konstatere, at det på 100 år var blevet til ikke 100 men 1000 orgler. Sammen med en god kollega i branchen står Frobenius således for en meget betydelig del af de orgler, der er i Danmarks kirker.

At bygge et orgel og at spille orgel er andet end blot håndværk og fremførelse. Det er noget mere. Noget mere der har med rammerne og indholdet at gøre. Det kræver respekt for tidernes arkitektur og folkelige og religiøse betydning at placere orgler i kirkerne. Få dem til at passe naturligt ind i rummene og afstemme lyd og tone på en måde, der fryder og løfter menigheden. Orglet er et instrument, der har en funktion anderledes end andre instrumenter. Orglet er det, der løfter gudstjenesten ud af den profane verden og giver os følelserne af nærheden med Gud. Eller som Gustav Mahler skrev i en programnote til sin 2. symfoni – Opstandelsessymfonien –  og som jeg vil mene på smukkeste vis fortolker musikkens og orglets religiøse betydning: ”Så viser Guds kærlighed sig! Et vidunderligt mildt lys trænger gennem os helt ind i vores inderste hjerte – alt er stille og saligt! Og se: Der er ingen dom. Der er ingen synder, ingen retfærdig, ingen stor, ingen lille – der er ikke straf og ikke løn! En almægtig kærlighedsfølelse gennemlyser os med en salig viden og væren.”

Se det er kristendommens grundlag. Det er det orglet fortolker igen og igen. Og det er det dagens pristager på fornemste vis formidler gennem sin musikalske indsats som forsker, pædagog og ikke mindst som musiker.

Tillykke Hans Davidsson med Frobeniusfondens store pris!

Landskoret

Landskoret er et elitekor for både drenge og piger i alderen 12-22 år og består af ca. 35 sangere. For at synge i Landskoret skal man samtidig synge i et hjemkor fx et kirkekor eller et skolekor. Niveauet i Landskoret er højt. Optagelseskravene er – udover en smuk stemme – nodekendskab, et godt musikalsk øre og musikalsk selvstændighed. Vi lægger vægt på, at vores sangere brænder for at synge i kor og har noget på hjerte.

Landskoret er det eneste elitekor af sin art i Danmark. Det samler de dygtigste sangere i hele landet, og er derfor en både musikalsk og kulturel kraft.
Koret fungerer som en spydspids for den ligestemmige, klassiske korsang i Danmark og giver hvert år ca. seks koncerter rundt om i Danmark udover koncerter i forbindelse med vores årlige sommertur.

Når man synger i Landskoret, bliver man udviklet som sanger samtidig med at man får hørelære, stemmetræning og bliver dirigeret af en af landets bedste dirigenter.

I sommeren 2015 deltog Landskoret i den europæiske korkonkurrence 2nd European Choir Games i Magdeburg under ledelse af dirigent Sigrid Damsager. Her vandt koret guld i samtlige fem konkurrencer, det stillede op i og blev kåret som europamester i “Ungdomskor for lige stemmer”.
På den baggrund gik en støttegruppe i gang med at danne et nyt fundament for at føre Landskoret videre.

Mandag d. 28. september 2015 stiftedes den nye forening Landskoret, der skal sørge for at drive Landskoret videre som det enestående kor, det er.
Landskoret har hidtil været finansieret af Folkekirkens Ungdomskor (FUK), men finansieringen udløb pr. 1. oktober 2015.
“Det er simpelthen for godt et kor til at forsvinde fra det danske musikliv. Landskoret har et internationalt anerkendt niveau og rummer børn og unge fra alle egne af landet, der her får en enestående musikalsk og sanglig dannelse.”

Landskoret er siden sommeren 2016 støttet af Frobeniusfonden.

(Fra Landskorets hjemmeside – www.landskoret.dk)