Søren Christian Vestergaard

Tale ved overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris Fredag den 1. oktober 2021 i Trinitatis kirke

Som formand for Frobeniusfonden vil jeg først gerne takke menighedsrådet ved Trinitatis kirke for at ville give fonden plads på en af kirkens fredagskoncerter til at uddele vores pris. Og tak til biskop Peter Skov-Jakobsen for at tage imod opfordringen til at tale om musikken i gudstjenesten. Også det kan næppe ske på et mere relevant sted end i Trinitatis kirke.

Tak for et umådelig flot musik program, en enestående ramme om det vi skal til nu, nemlig overrækkelsen af Frobeniusfondens store pris til organist og kantor Søren Christian Vestergaard. Hvis nogen skulle være blot det mindste i tvivl om pristageren er værdig til at følge efter de fem foregående pristagere, må denne eftermiddag have gjort al tvivl til skamme. Fondens begrundelse for at give Søren Christian Vestergaard prisen er formuleret således: Søren Christian Vestergaard får prisen for en enestående indsats som musiker, pædagog og formidler af kirkemusik i almindelighed og orglet i særdeleshed. En af de tidligere pristagere har vi mødt her i dag – desværre ikke ved sin fysiske tilstedeværelse – men ved sin markante tilstedeværelse som komponist til et værk skrevet direkte til Trinitatis kirke. Jeg taler selvfølgelig om Karl Aage Rasmussen.

Søren Christian Vestergaard er opvokset i Vestjylland i en familie med traditioner for orglet. Både mormor og mor var organister, og det faldt helt naturligt at Søren Christian også begyndte at spille orgel i en tidlig alder. Det førte til studier ved Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvorfra han tog sin kirkemusikalske diplomeksamen. Herefter fortsatte studierne ved konservatoriet i København i solistklasse, og der blev suppleret med studierejser og mesterkurser til blandt andet Hamborg og Wien. En solid musikalsk uddannelse, der førte til betydningsfulde organiststillinger, og hvor Trinitatis kirke nu kan nyde godt af Søren Christian Vestergaards særlige evner.

Det særlige følger to veje: musikken og gudstjenesten – og så sammensmeltningen af de to veje i noget, der undskyldt udtrykket – kan blive helt himmelsk.

Lad os først se på musikken, som i Trinitatis kirke ikke kun er orglet eller orglerne, for kirken har faktisk flere orgler. Selvfølgelig er orglet centralt som i enhver dansk folkekirke – det vil og må jeg naturligvis også sige som formand for en fond, der ejer et af Danmarks største orgelbyggerier, og orglet er det naturlige midtpunkt for

andre musikalske tiltag, som Søren Christian Vestergaard bygger ind i gudstjenester, koncerter m.v. I sær de såkaldte kantategudstjenester, som kommer i en lind strøm gennem kirkeåret udbygger musikkens udtryk via kor – ofte flere kor – det markante kirkekor, som kirken har, det store kor af amatørsangere i Trinitatis kantori og musikerne i Trinitatis Barokensemble. Lige netop som vi har hørt det i dag. Høj, høj kvalitet, en stor oplevelse.

Alt dette styrer og koordinerer Søren Christian Vestergaard på allerbedste måde, og hele tiden med sigtet på og hensyntagen til den anden vej af de to, jeg nævnte før, nemlig gudstjenesten. Kirkemusik er gudstjeneste, og en gudstjeneste uden musik er svær at forestille sig. Søren Christian Vestergaard udtrykker det selv således, at musikken er en del af gudstjenesten og af forkyndelsen. Samtidig formår han at få musikken til at medvirke til, at gudstjenesten får et nærværende og vedkommende udtryk, der på én gang opleves fornyende og alligevel er stærkt forankret i traditionen.

Det er svært at beskrive, hvad musikken gør ved en – og det gælder ikke mindst i kirken – og måske allermest orglet, der er så markant. Med mange udtryk og virkemidler, når det håndteres så dygtigt, som af vores prismodtager. Orglet løfter gudstjenesten ud af den profane verden og giver os følelsen af nærheden med Gud. Eller som Gustav Mahler skrev i en programnote til sin 2. symfoni – Opstandelsessymfonien – hvor orglet har en markant placering – og som jeg vil mene på smukkeste vis fortolker musikkens og orglets religiøse betydning: ”Så viser Guds kærlighed sig! Et mildt lys trænger gennem os helt ind i vores inderste hjerte – alt er stille og saligt! Og se: Der er ingen dom. Der er ingen synder, ingen retfærdig, ingen stor, ingen lille – der er ikke straf og ikke løn! En almægtig kærlighedsfølelse gennemlyser os med en salig viden og væren”.

Det er det jeg føler orglet fortolker igen og igen. Og det er det dagens pristager på fornemste vis formidler med sin indsats som musiker.

Tillykke Søren Christian Vestergaard med Frobeniusfondens store pris!