Professor Hans Davidsson

Tale ved overrækkelse af Frobeniusfondens store pris
Fredag den 11. december i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro

Det er første gang Frobeniusfondens store pris uddeles. Og det er en stor glæde at prisen tildeles professor Hans Davidsson. Han opfylder på alle måder fondens ønsker for en værdig prismodtager. Hans Davidsson får prisen for sin fremragende indsats som musikforsker, musikpædagog og som musiker.

Hans Davidsson er midt i en omfattende karriere, der har ført ham vidt omkring. Med afsæt i det svenske, i Göteborg, bringer det ham til USA, til Eastmann School of Music, hvor han etablerer et spændende forskningsprojekt sideløbende med en omfattende undervisningsindsats. Indsatsen i det amerikanske er markant og et fyrtårn i Hans Davidssons karriere. Men Hans Davidsson har sat sine spor i mange lande på en enestående måde, der nærmest kan karakteriseres som en orgelmusikkens pilgrimsfærd. Vi er i dag i Østerbros store kirke, Sankt Jakobs Kirke, navngivet efter pilgrimmenes skytengel Sankt Jakob, og lige nu er alle vi orgelentusiaster på valfart for at hylde orglet som instrument. På bedste vis illustreret med den vidunderlige musik, der for lidt siden lød fra kirkens Frobenius orgel. Hans Davidsson fører os på den færd, ligesom han har ført mange, mange musikstuderende gennem orglets og musikkens mysterier.

Selvom Hans Davidsson har bevæget sig rundt i en lang række landet  ikke på noget tidspunkt, så sideløbende med den internationale karriere varetager Hans Davidsson meget betydelige roller og funktioner i det svenske musikliv og er altid med til at fremme interessen for orgler og orgelmusik.

Hans Davidsson spænder utrolig vidt i sin indsats for orgelmusikken. Mange hundrede års traditioner og instrumenter har hans bevågenhed, og at læse hans CV med forskningsindsats, undervisning, optræden, indsatser som jurymedlem og meget mere, tager helt pusten fra en og man stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan er det muligt?

Og hvordan er det muligt, at Hans Davidsson nu heldigvis er landet i Danmark, ved Det kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han underviser kommende organister og udfører en betydelig indsats, der på bedste vis følger op på hans internationale karriere.

Frobeniusfonden er en forholdsvis ny fond – ikke mere end godt 10 år gammel – men etableret for at videreføre det mere end et hundrede år gamle Forbenius Orgelbyggeri, der ved sit 100 års jubilæum i 2009 kunne konstatere, at det på 100 år var blevet til ikke 100 men 1000 orgler. Sammen med en god kollega i branchen står Frobenius således for en meget betydelig del af de orgler, der er i Danmarks kirker.

At bygge et orgel og at spille orgel er andet end blot håndværk og fremførelse. Det er noget mere. Noget mere der har med rammerne og indholdet at gøre. Det kræver respekt for tidernes arkitektur og folkelige og religiøse betydning at placere orgler i kirkerne. Få dem til at passe naturligt ind i rummene og afstemme lyd og tone på en måde, der fryder og løfter menigheden. Orglet er et instrument, der har en funktion anderledes end andre instrumenter. Orglet er det, der løfter gudstjenesten ud af den profane verden og giver os følelserne af nærheden med Gud. Eller som Gustav Mahler skrev i en programnote til sin 2. symfoni – Opstandelsessymfonien –  og som jeg vil mene på smukkeste vis fortolker musikkens og orglets religiøse betydning: ”Så viser Guds kærlighed sig! Et vidunderligt mildt lys trænger gennem os helt ind i vores inderste hjerte – alt er stille og saligt! Og se: Der er ingen dom. Der er ingen synder, ingen retfærdig, ingen stor, ingen lille – der er ikke straf og ikke løn! En almægtig kærlighedsfølelse gennemlyser os med en salig viden og væren.”

Se det er kristendommens grundlag. Det er det orglet fortolker igen og igen. Og det er det dagens pristager på fornemste vis formidler gennem sin musikalske indsats som forsker, pædagog og ikke mindst som musiker.

Tillykke Hans Davidsson med Frobeniusfondens store pris!